Røde kinder og gode minder venter dig og dine børnebørn på Feriecenter Slettestrand i sommerferien.
Her finder du rammen om verdens BEDSTE bedsteferie med rummelige ferielejligheder, lækre måltider i vores børnevenlige restaurant og fri adgang til legeplads og stort varmtvandsbassin – perfekt til både familiens vandhunde og dem, der skal følge med dem hele dagen…
Slip for madlavning og få mere tid med dine guldklumper under ferien. I Restaurant Slettestrand er der plads til hele familien, og der er ingen, der rynker brynene, hvis børnene larmer lidt eller har svært med at sidde stille – vi har endda indrettet et hyggeligt legehjørne i restauranten, hvor de kan trække sig efter behov.
Måltiderne serveres på buffet med fokus på sommerens bedste lokale råvarer.